”lige meget hvem du er, lige meget hvor du er så velkommen her” -Gnags.
Efter lang tids tilløb er vi klar med en hjemmeside til gavn for alle i Nye.
Alle kan sende artikler/historier til Nyenyt. Det kræver dit navn under artiklen/historien og skal sendes til: nyenyt@protonmail.com.
Fotos og tegninger skal du selv tage eller tegne. Det har noget med ophavsrettigheder at gøre. Hvis du mangler et foto af noget så spørg og vi kan hjælpe.
Der vil ikke være en dialog på hjemmesiden, men hvis du ( som forfatter) ønsker en dialog kan du oplyse, hvor dialogen skal foregå (ex. facebook, Oasen eller instagram) og lave et link fra din artikel /skriv. Vi kan hjælpe i den proces.
Det var de praktiske ting og hvad er konceptet så for Nyenyt:
Alle kan bidrage og dermed styrke fællesskabet. Når du blot skriver i en god tone og med respekt for andre.
Vi forventer, at begivenheder, småt som stort vil blive koordineret på hjemmesiden med links til ex. en gruppe.
Dette er den spæde opstart så tag godt imod hjemmesiden og gi` dit gode bidrag. Du kan altid sende en mail, hvis du har spørgsmål.
Hvem er vi: Vi er fire beboere i Nye, der ønsker alt godt for fællesskabet og en af forudsætningerne er en god information. Det skal ikke handle om os, men jeg vil selvfølgelig underskrive (krav) mit indlæg.
Reaktioner må for min skyld gerne være i på min Facebook eller Oasen. Hvis kommentarerne er mere personlige så brug messenger/privat besked på Oasen.
Krav til dig, der vil skrive en artikel til Nyenyt
Artiklen skal underskrives med dit navn (ingen anonyme indlæg).
Send din artikel til: nyenyt@protonmail.com.
Fotos og tegninger skal være dine egne, men relevante AI genrerede billeder accepteres også. (af hensyn til ophavsret).
Ønsker du dialog om indlægget, kan du selv lave indslag på Facebook eller Oasen.
Indholdet skal skrives i en god tone og med respekt for andre.
Vi glæder os til at modtage dit indlæg!
Mvh. Ove Sørensen og resten af moderator holdet for Nyenyt.dk
Ps. hvis du har et event, så henviser vi til den offentlige gruppe facebook.com/groups/nyenyt – denne gruppe deler automatisk events med nyenyt.dk. Husk at Events skal være offentlige.

